En blog om liv, tanker og DIY - projekter ud fra novicen at det hele ikke behøver være så kedeligt!
fredag den 19. oktober 2012
DIY vægreol
Vi købte hus sidste år, men der er stadig en masse småprojekter og finesser som mangler, og en af dem var at finde på noget udsmykning til den lange tomme væg i stuen.. Jeg havde egentlig længe ønsket mig en reol af en slags, men syntes at dem man kunne købe sig til, enten var for dyre eller for ordinære, og så er der jo ikke andet for end at lave en selv...
Derfor tog jeg i trævarefabrikkernes udsalg (Hold op, de har mange fine ting, hvis man som jeg gerne vil sætte sit eget personlige præg) og købte 5 bogkasser. Jeg fandt ud af at ved at købe bogkasser, i stedet for de kasser som sælges som egentlige reoler, som man kan sætte sammen, som man vil, skar jeg pludselig prisen ned til det halve.
Jeg malede rammen hvid og bagbeklædningen blev tyrkis (min ynglingsfarve) i forskellige nuancer, som jeg selv tonede udfra en meget skrap tyrkis, jeg havde fra et tidligere projekt. De blev så hængt op forskudt, men så det stadig ser ud, som om de hænger sammen og voila DIY vægreol til alle ens ynglingsting :-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej Ann-Sofie
SvarSletFed vægreol! Jeg er ved at lave en artikel til vores skolemagasin om inspiration til DIY projekter og jeg vil virkelig gerne have din vægreol med. Er det muligt at jeg må bruge dine billeder?
Venlig hilsen
Majbritt
Hej Majbritt, tak skal du have og undskyld det sene svar! Hvis du stadig kan bruge billederne må du gerne bruge dem:-)
Slet